Jeg kalder mig selv skribent, men egentlig passer: tekstforfatter, ordensduks, idégenerator, motivator, klummeskribent og interviewer også ret godt. 

Jeg har, i samarbejde med psykolog Lene Stephensen udgivet bogen "Skilsmissens ABC", som udkom d. 4. februar 2016 på Dansk Psykologisk Forlag.

Portrætter af designere og arkitekter er nogle af mine favoritdiscipliner, og dem skriver jeg en del af til danske blade.

Jeg skriver fast for bureauet Mediaxpress, som udgiver magasinerne Byggeri+Arkitektur og Bygge- og Anlægsavisen.  

Ellers er mit bord fyldt med skriverier inden for emnerne: bolig, indretning, familieliv, livsstil, helbred og mad.